Opmærksomhedspunkter efter 6. klassetrin - Fælles Mål

Kompetenceområde/Færdigheds- og vidensområde

Opmærksomhedspunkt
Matematisk kompetence/kommunikationEleven kan uddrage relevante oplysninger i matematikholdige tekster
Tal og algebra/Regnestrategier

Eleverne kan vælge hensigtsmæssig regningsart til løsning af enkle hverdagsproblemer og opstille et simpelt regneudtryk.

Eleverne kan gennemføre regneprocesser inden for alle fire regningsarter med inddragelse af overslag og lommeregner.

Opmærksomhedspunkterne er et mindstemål for det, eleven skal mestre ved afslutningen af 6. klasse.

Læs mere om fagformål og faget matematik.

Særlig indsats

Hvis skole eller hjem er bekymrede for en elevs matematikfaglige udvikling, eller eleven ikke kan opfylde opmærksomhedspunkterne, får resultaterne ”mangelfuld præstation” og ”ikke tilstrækkelig præstation” i Nationale Test eller scorer lavt i forskellige klasse-test, er det vigtigt sammen med forældrene at sætte ind så tidligt som muligt En vurdering af, hvordan eleven i øvrigt fungerer i både skole og hjem, bør indgå:

  1. Matematikvejlederen kontaktes, og der iværksættes en nærmere kortlægning af elevens matematiske færdigheder og kompetencer - se testoversigt.
  2. I samarbejde med forældrene kan PPR eventuelt kontaktes for yderligere vejledning på dette tidspunkt i forløbet.
  3. Der aftales en handleplan med et undervisningstiltag tilpasset elevens udvikling.
  4. Udviklingen følges herefter nøje og handleplanen tilpasses løbende.
  5. Der sørges for en grundig overlevering til nye lærere i næste fase.