Særlig Indsats

Særlig indsats ydes overfor elever, som scorer lavt eller i det daglige har svært ved at holde trit med klassen.

Elever, som scorer under det forventede (placerer sig i det røde felt) i en eller flere deltests i Læseevaluering på begyndertrinnet, har brug for særlig opmærksomhed.

I mange tilfælde kan en lokal indsats i form af tilpasset træningsmateriale, ekstra støtte i skoletiden, samarbejde med læsevejleder og forældrene være tilstrækkeligt. Det vil ofte være nødvendigt, at gruppeprøven følges op af en individuel afdækning af eleven, således at der kan opstilles præcise og overkommelige mål for indsatsen.

I andre tilfælde, eller hvis en lokal indsats ikke har den ønskede effekt, inddrages relevante fagpersoner for eksempel læsekonsulent eller PPR-medarbejdere via BUT-netværksmøder.

Det er under alle omstændigheder nødvendigt, at der løbende evalueres på elevens udvikling, at skolelederen holdes orienteret, og at de iværksatte tiltag og justeringer beskrives i elevplanen.