Indskoling (1. - 2. klassetrin)

Læreren i indskolingen har allerede inden skolestart fået kendskab til de enkelte elever gennem overleveringsmøder med børnehaveklasselederen. På disse møder beskriver børnehaveklasselederen elevernes trivsel, interesse og faglige progression blandt andet med udgangspunkt i de evalueringer, som er taget i løbet af året (se sprogevaluering).

Undervisningens indhold tilrettelægges i overensstemmelse med Fælles Mål.

Hovedkomponenterne i læseundervisningen er arbejdet med afkodning og sprogforståelse. Det må dog også på dette trin tydeliggøres for eleverne, at formålet med læsning er at forstå en tekst. Målet er ikke begrænset til at kunne afkode hurtigt og sikkert.

I første klasse vil de fleste elever være fortrolige med bogstavernes navn, form og lyd. Nogle elever kan allerede læse og skrive en del ord, andre kan måske blot genkende enkelte ord og skrive deres eget navn. Når eleverne har forstået sammenhængen mellem bogstaver og lyd og kan sammentrække bogstavernes lyd til et kendt ord, kaldes dette at knække læsekoden.

Elevernes læseudvikling sker i forskellige tempi, hvilket stiller store krav til lærerens evne til at differentiere undervisningen, så både de svageste og dygtigste elever bliver så dygtige, som de kan.

Klassemiljøet giver rum for at eksperimentere og udvikle skriftsproget gennem en bred vifte af aktiviteter for eksempel spil, computere med skrive og oplæsningsprogrammer, tegne- og skrivehæfter, bogstavkort, ordkort, læsehule, små lette bøger, magnetiske skrivetavler med videre.

I anden klasse fortsætter læse- og skriveundervisningen. Et godt læringsmiljø er kendetegnet ved: oplæsning, rigeligt læsestof af forskellig sværhedsgrad og modalitet (fremtrædelsesform), varierede former for læsning, læsekurser med både skønlitterære og faglitterære tekster, klassesamtaler om tekster, differentierede træningsopgaver digitale og analoge, elevfremlæggelser, skriftlighed (læseunderstøttende) med mere.

Det er vigtigt at inddrage hverdagsrelevant stof for at understøtte og udnytte elevernes (for)forståelse og motivation. Det kan for eksempel være reklameblade, tv-udsendelser, indkøbs- og huskesedler, opskrifter, ønskesedler, invitationer, alle former for spil og spilleregler, diverse apps med videre.

Kompetencemål i læsning efter 2. klassetrin

Eleven kan læse enkle tekster og bruge dem i hverdagssammenhænge.

Opmærksomhedspunkter

Eleven kan læse lydrette ord (for eksempel to, bus og sofa) og almindelige ikke lydrette ord på to stavelser (for eksempel pige, komme).

Eleven kan formulere sammenhængende tekster på mindst tre linjer i en kendt teksttype.

Eleven kan stave til lydrette ord (for eksempel ti, bil og kano) og almindelige ikke-lydrette ord (for eksempel siger, døren).