Læsning og literacy
Formålet med den digitale platform for læsning og literacy er at styrke, samordne og videreudvikle den systematiske indsats, som allerede foregår på dette område i kommunens dagtilbud og skoler.
Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er:
At alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig udvikling og sætter dem i stand til at deltage aktivt i uddannelse, arbejde og samfundsliv.
Den digitale platform for sprog og literacy henvender sig til forældre samt alle, der arbejder med børn i alderen 0 - 18 år i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Indhold og brugsvejledning
Den digitale platform indeholder:
- Generel indføring i og beskrivelse af vigtige elementer indenfor området læsning og literacy
- Opsummering af indholdet af de pædagogiske læreplaner og undervisningen på de enkelte trin
- Beskrivelse af de kommunale procedurer i forbindelse med test og prøver på de enkelte trin
- Vejledning i forbindelse med børn/elever, som kræver særlig indsats
- Ansvarsfordeling
- Læsepointer som uddyber udvalgte færdighedsområder
- Oversigt over/links til test- og undervisningsmateriale
- Faglitteratur til yderligere fordybelse
Om læsning
Udvikling af skriftsproglige kompetencer er ikke kun noget, der foregår i skolens dansktimer.
Forudsætninger for at lære at læse og skrive grundlægges længe før skolealderen og hænger blandt andet nøje sammen med barnets talesprogsudvikling.
En tilfredsstillende sproglig udvikling er afhængig af, at forældrene aktivt stimulerer barnet; dette sker for eksempel gennem samtale, sproglige lege og oplæsning. Deltagelse i kulturelle oplevelser og brug af tilbud såsom biblioteker, teater- og biografforestillinger, museer og så videre bidrager også i høj grad til udvikling af de sproglige færdigheder, som er nødvendige for, at barnet klarer sig godt i skolen.
Børnenes sprog, sprogforståelse og andre basale skriftsproglige kompetencer styrkes og udvikles ved, at alle, som arbejder med børn og unge, er bevidste om, at de har et medansvar; dette gælder dagplejere, dagplejepædagoger, pædagoger og øvrigt personale i institutioner, SFO- og klubmedarbejdere samt undervisere i alle fag.
Om literacy
Begrebet literacy anvendes for at understrege, at skriftsprogskompetence i et moderne samfund er mere end blot det at kunne læse ord og stave korrekt, og at udviklingen af skriftsprog ikke kun er noget, der sker på eller sættes i gang i skolen. Skriftsproglige aktiviteter indbefatter også den sociale/kulturelle praksis, som foregår og udvikles i samspil med forældre, søskende og kammerater, inden den formelle undervisning i læsning begynder. Tidlig literacy bryder for eksempel med forestillingen om, at børn skal have modtaget formel undervisning før de kan genkende trykt tekst.
Kulturelle og sociale forhold har betydning for, hvordan tekster læses og forstås. Børn som er vokset op i et sprogfattigt miljø, skal ofte arbejde mere for at få succes i forbindelse med læseindlæringen end de børn, som er vokset op i et sprogstimulerende miljø og tillige er fortrolige med tekst og bøger.
Nationalt Videnscenter for Læsning arbejder med Literacy ud fra følgende definition:
Literacy er menneskets kompetence til at afkode, forstå og anvende tegn som for eksempel bogstaver, tal, diagrammer, grafer, tegning og billeder. En forudsætning for literacy er talesprog og pragmatisk forståelse.
Literacy-begrebet knytter sig således ikke kun til skreven tekst i klassisk forstand men også til tekster, som er multimodale, det vil sige benytter flere repræsentationsformer så som tekst, fotos, grafik, lyd, animation og lignende. Multimodale tekster anvendes typisk på nettet og i forbindelse med både digitale og trykte undervisningsmaterialer.
Der kan tales om digitale literacies eller multiliteracies i forbindelse med evnen til at forstå, reflektere og interagere med tekster på nettet og andre digitale medier. Her tænkes på de nye kommunikationsformer, som benyttes og udvikles i et digitaliseret og globaliseret samfund, det vil sige wikis, sms, Facebook, blogs, computerspil og så videre.
At kunne læse er både en færdighed og en kulturel kompetence. En læsepædagogik, som er literacy-orienteret, inddrager elevernes sociale virkelighed og kulturelle baggrund, og der lægges vægt på aktiviteter, som har et praktisk kommunikativt sigte og indgår i autentiske situationer UDEN, at den nødvendige færdighedstræning tilsidesættes.
Se mere om literacy via speeddrawing.