Matematikvanskeligheder, test og indsatser

For at forebygge matematikvanskeligheder er det vigtigt at følge udviklingen af barnets kompetencer i matematik og så tidligt som muligt sætte ind med en indsats afpasset barnets udvikling.

I skolen er opmærksomhedspunkterne blot én af indikatorerne på vanskeligheder. Det er derfor vigtigt at iagttage barnets adfærd og lytte til forældres bekymringer.

Matematikvanskeligheder er et bredt begreb, som benyttes om det forhold, at elever kan have vanskeligheder knyttet til faget matematik med baggrund i mange årsager. Generelt defineres elever i matematikvanskeligheder som elever, der ikke kan følge den normale undervisning. I et inkluderende og anerkendende perspektiv er det vigtigt at holde sig for øje, at vanskelighederne først får karakter og betydning i mødet med de fastsatte rammer. Sagt på en anden måde: det er først, når en given elevs matematiklæring, af for eksempel læreren, defineres som vanskelig, at den bliver en vanskelighed. Matematikvanskelighederne udspringer dermed ikke af eleven, men af et misforhold mellem blandt andet eleven, undervisningen og det sociale. 

60-80 procent af ordblinde elever kan også have matematikvanskeligheder.

Overordnet kan elever i matematikvanskeligheder inddeles i 4 grupper:

1. Elever der har specifikke dysfunktioner, der i særlig grad rammer matematiklæringen

I litteraturen findes mange referencer til specifikke dysfunktioner såsom dyskalkuli/talblindhed. Imidlertid er det ikke veldefinerede begreber, og begreberne bruges med mange forskellige betydninger i litteraturen. For øjeblikket er en arbejdsgruppe nedsat af UVM i færd med at udarbejde en dyskalkuli-test. En handleplan for denne elevgruppe afventer arbejdsgruppens anbefalinger, der forventes primo 2019. Derfor kan de individuelle test i denne plan ikke bruges til at diagnosticere elever med specifikke vanskeligheder, men kun til at give en indikation på hvilke dysfunktioner, der eventuel kunne ligge til grund for vanskelighederne. I hvert enkelt tilfælde må det være en vurderingssag, om der er brug for yderligere udredning fra PPR.

2. Elever der har generelle faglige vanskeligheder

I denne kategori er der tale om elever, der på mange eller næsten alle områder har problemer med at leve op til de faglige krav i skolen. Disse elever har brug for mere tid, flere eller andre materialer, andre arbejdsgange og særligt tilrettelagt undervisning. Når man får afdækket, at der er tale om en elev inden for denne gruppe, anbefales det, at eleven rummes i den normale matematikundervisning ved at hjælpe matematiklæreren til en passende undervisningsdifferentiering.  I hvert enkelt tilfælde må det vurderes, hvorvidt der er brug for hjælp fra PPR.

3. Elever, der kognitivt ligger inden for normalområdet, men har en forsinket udvikling af matematikkompetencer og færdigheder

Typisk for denne gruppe elever er, at de har svage strategier, tæller på fingre, samt er længe om at forstå ideen bag positionssystemet og behandlingen af tal ud fra systemet. Denne elevgruppe kan med en tidlig og ekstra indsats komme på niveau med klassens øvrige gennemsnitlige elever og herefter følge den normale matematikundervisning.

4. Elever, der har blokeringer eller modvilje, der forhindrer matematiklæring

Nogle elever har matematikangst, som bevirker, at hjernens problemløsningsfunktioner får vanskeligt ved at fungere. Disse elever har brug for at arbejde med opgaver, der mestres 100%. Desuden er der brug for åbenhed om problematikken, individuel vejledning, opnåelige læringsmål og dokumenteret fremgang.

Test

Elever i folkeskolen skal gennemføre ti obligatoriske nationale test fra 2. til 8. klasse i læsning, matematik, engelsk og fysik/kemi. I hvert fag testes eleverne inden for tre hovedområder, der kaldes profilområder. Herunder ses hvornår testene foretages i matematik.

Du kan læse mere på UVM. 

Vejledning til nationale test til elever med særlige behov.

Indsats ved vanskeligheder

De nationale test kan ikke stå alene. Det er derfor nødvendigt, at der forefindes årshjul omkring testning i faget matematik fra 0. til 9. klasse – se forslag her.

Ved bekymring for elevens matematikfaglige udvikling kontaktes skolens matematikvejleder, der i samarbejde med matematiklæreren kan iværksætte en nærmere kortlægning af elevens matematiske færdigheder og kompetencer. I samarbejde med skolens leder foreslås en handleplan for eleven. Der kan ligeledes ske henvendelse til PPR.

Se henvisninger til kortlægningsmaterialer samt forskellige tiltag, der kan anvendes i forbindelse med konstaterede matematikvanskeligheder. Efterfølgende tiltag kan også foretages med udgangspunkt i "Fra test til tiltag".

Hvis elevens vanskeligheder i matematik skyldes ordblindhed må eleven understøttes i brugen af kompenserende it i matematikundervisningen.