Særlig indsats

Elever i svære læse- og stavevanskeligheder kan tilbydes specialundervisning inden for skolens gældende timetildeling.

Herudover har alle skoler en programpakke med blandt andet talesyntese og ordprædikering, som stilles til rådighed for eleverne både i skolen og hjemmet. Det er målet, at eleverne gennem brug af hjælpemidler, der kompenserer for læse- og stavehandicappet, kan tilegne sig undervisningsindhold på alderssvarende niveau.

Skolerne etablerer kurser for forældre, elever og lærere i anvendelse af it-programpakken anvendt dels som undervisningsmiddel og dels som et handicaphjælpemiddel (se It-strategi for dagtilbud og skoler).