Læsepointer 7. - 9. klasses læseforståelse

Læseforståelse drejer sig om det læseren gør for at forstå, fortolke og vurdere tekstens indhold.

At finde og udnytte oplysninger som står direkte i teksten
At fortolke og kombinere teksten med egne tanker erfaringer og viden
At bearbejde: stille spørgsmål og strukturere information fra forskellige tekster
At kontrollere sig selv, tjekke egen forståelse at reflektere over hvad man har lært af at læse teksten

Elever med mindre god eller dårlig læseforståelse opfatter ofte det at være god til at læse som et spørgsmål om at kunne læse uden fejl. De har således ikke så store forventninger til, at læsningen skal medføre et tilfredsstillende udbytte, og er derfor ikke opmærksomme på, hvad de selv skal gøre ud over at læse ordene for at opnå et sådan.

Elever med god læseforståelse fremhæver derimod en god læser som en der forstår det der læses.

Det er typisk for gode læsere at de forventer et udbytte af læsningen, hvilket gør dem til aktive læsere, som benytter sig af relevante læseforståelsesstrategier.

Aktive læsere er i stand til at overvåge deres egen læsning, det vil sige, at de opdager, når eller hvis forståelsen svigter. Desuden er det blandt andet kendetegnende for aktive læsere at:

De har et læseformål
De læser forskellige teksttyper med forskellige hastigheder og varierede læsemåder
De ved, at ikke alt er eksplicit forklaret i teksten, og at det derfor er nødvendigt at inferere (læse mellem linjerne)
De ved, at det er nødvendigt at inddrage deres egen viden
De forudsiger og er opmærksomme på om forudsigelserne holder
De bruger ydre ledetråde så som illustrationer og andre kilder til at uddybe indholdet
De er bevidste om, at der bag teksten er en forfatter, som man kan ”diskutere” med for eksempel ved at stille spørgsmål til teksten undervejs

Det er nødvendigt, at lærerne har mulighed for at iagttage elevernes udbytte af læsningen for at kunne give den nødvendige hjælp til udvikling af læseforståelse. Dette gøres ikke optimalt udelukkende gennem skriftlige besvarelser af lærer eller lærebogsstillede spørgsmål.

Der findes adskillige velafprøvede og effektive metoder til arbejdet med at styrke læseforståelsen.

Helt grundlæggende kan der på alle klassetrin arbejdes med velstrukturerede tekstsamtaler (på klassen eller i grupper), hvor eleverne gøres opmærksomme på og anvender de vigtige kilder til læseforståelse samt reflekterer over teksten (se Ehri). Dette gøres selvfølgelig på et niveau, der svarer til den aktuelle klasse. På alle klassetrin vil lærerens tydelige modellering af FØR,- UNDER,- og EFTER LÆSNINGS- aktiviteter være en nødvendig hjælp for en del af eleverne.

Det er ligeledes helt afgørende, at eleverne har et læseformål/lærer at opsætte egne læseformål, da det er forudsætningen for at arbejde hensigtsmæssigt med læsestrategierne og for at afgøre, om læsningen lykkes.

Nogle af de basale læseforståelsesstrategier der kan fremhæves og som ofte indgår i læseforskningens forsøg- og litteratur er:

At gengive indholdet i teksten/strukturere information
At stille spørgsmål til/fra tekst
At genskabe indhold
At vurdere forholdet mellem form, indhold og sproglige virkemidler

Ad 1) At gengive indhold træner eleverne i at finde information. Her drejer det sig om at kunne skelne mellem relevant og mindre relevant information. Det drejer sig også om at finde nøgleord (se metode).

Ad 2) At stille spørgsmål betegner den indre dialog, eleven skal føre med sig selv og forfatteren for at overvåge og optimere sin læseforståelse. Strategien er relevant både før, under og efter læsningen (se metode).

Ad 3) At genskabe indholdet er ikke blot en gengivelse men medskabning, tolkning, omformulering/bearbejdning. Her må læseren bringe sig selv med ind i teksten (se metode).

Ad 4) At vurdere mellem form, indhold og sproglige virkemidler kræver en kritisk/analytisk læsestrategi, som er vigtig, når eleverne skal deltage i og forholde sig til det omgivende tekstsamfund. En god tekstbevidsthed påvirker både elevens læseforståelse og skriftlige fremstilling (se metode).