Sprogudvikling generelt
Stimulation af børns sproglige udvikling er en meget vigtig del af det pædagogiske arbejde i Ringkøbing-Skjern Kommunes dagtilbud til børn mellem 0 - 5 år. Sproglige kompetencer er vigtige for barnets evne til at kommunikere og som forudsætning for læring i det hele taget. Sprog giver barnet mulighed for at ytre sig om tanker, følelser, behov og viden om verden. Kropssprog, talesprog, skriftsprog og billedsprog er vigtige forudsætninger for at udveksle viden og erfaringer med andre. Et komplekst og nuanceret sprog er afgørende for børns udvikling, deltagelse og dannelse.
Sprogstimulationen er en naturlig del af hverdagen i dagtilbuddet – men sker også i mere systematisk form gennem arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan, hvor kommunikation og sprog er et centralt tema.
Den styrkede pædagogiske læreplan beskriver rammer og indhold for et fælles pædagogiske grundlag og seks læreplanstemaer målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år i Danmark. Et af de seks læreplanstemaer er kommunikation og sprog. Der er formuleret to pædagogiske mål for dette læreplanstema:
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.
De pædagogiske mål indebærer, at læringsmiljøet i dagtilbud skal understøtte alle børns sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder.
Den styrkede pædagogiske læreplan vægter læringsmiljøet højt. I relation til læreplanstemaet Kommunikation og sprog må læringsmiljøet tilbyde børn en bred vifte af sproglige læringsmuligheder og aktiviteter, der understøtter tilegnelsen af sprogforståelse, ordforråd, udtale og sætningsdannelse i sammenhænge, der er meningsfulde for børn. Det pædagogiske personale kan for eksempel gennem samtaler, spørgsmål, historiefortælling og leg sætte ord på børnenes forskellige oplevelser. Sproglige læringsmuligheder skal indtænkes i alle rutiner og i planlagte og spontane aktiviteter, hvor børn introduceres til nye begreber og udtryksformer såsom for eksempel skrift-, symbol- og billedsprog.
Læringsmiljøet i dagtilbud må give børn adgang til bøger, skriveredskaber, papir og andre skriftlige produkter, så børn bliver introduceret til bøgernes univers og nysgerrige på skriftsproget, herunder får mulighed for at kigge i bøger, stille spørgsmål om bogstaver, få læst højt og snakke med det pædagogiske personale om det, bøgerne rummer.
Læringsmiljøet skal sikre, at det pædagogiske personale via refleksion over organisering og pædagogisk didaktiske overvejelser skaber samtaler af høj kvalitet i alle sammenhænge mellem det pædagogiske personale og børn og børn imellem, lige som det pædagogiske personale må samarbejde med forældre om børns sprog både i forhold til det enkelte barn og i forhold til børnefællesskabet i dagtilbuddet[1].
[1] www.emu.dk/omraade/dagtilbud: Børne- og Socialministeriet. Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold. 2018 – citat side 40.
Kommunikation og sprog er vigtige forudsætninger for at interagere, danne relationer, indgå i fællesskaber og opretholde venskaber. Legen betragtes som en betydningsfuld arena for børns afprøvning og forfinelse af deres kommunikative og sproglige færdigheder. Det være sig deres nonverbale og verbale kommunikation, ordforråd og sætninger.
Som tidligere nævnt er forudsætninger for literacy talesprog og pragmatisk forståelse. Børns pragmatiske forståelse udvikles, når de eksperimenterer kommunikativt og sprogligt med hinanden og voksne. De får erfaringer med at aflæse, etablere og udvikle en passende kommunikation i forskellige situationer og fællesskaber. På den måde opnår de viden om, hvordan sprog bruges/tilpasses forskellige sociale kontekster og hensigter.
I forbindelse med dagtilbuddets daglige rutiner og aktiviteter, er det vigtigt, at det pædagogiske personale taler med børnene om det, der skal ske og det, der finder sted. Det vil sige hjælper børn med at sætte ord på rutiner og aktiviteter.
Børn kan have forskellige sprogbaggrunde og sproglige forudsætninger, og det pædagogiske personale skal have lyst til kommunikation og samtale omkring det, børnene er optaget af. Samtaler med børn i udsatte positioner er særlig betydningsfulde. Det pædagogiske personale må hjælpe alle børn til at lære turtagning og indgå i samtaler. Det er derfor vigtigt at have blik for at støtte børn forskelligt i de samtaler, som de deltager i. Desuden kan nogle børn have brug for, at det pædagogiske personale deltager i og rammesætter legen, for at de også kommunikativt og sprogligt kan deltage i den.
Ved at observere børns sproglige deltagelse i dagligt samspil med andre børn og voksne, kan det pædagogiske personale få pejlinger på, hvad der kan være det enkelte barns sproglige udfordring, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt i dialog med forældrene at beslutte at sprogvurdere barnet.
I børns egen leg har deres talesproglige færdigheder stor betydning. Når der i legen sker et
- kommunikationssammenbrud,
- skal løses en konflikt,
- findes et kompromis,
- forhandles,
- forklares,
- den indre forestillingsevne formidles,
- udredes misforståelser,
- stilles spørgsmål og
- findes passende svar,
er brugen og forståelse af sprog essentielt. Det er en vigtig opgave for det pædagogiske at gøre sig didaktiske overvejelser i forhold til, hvordan de sprogligt understøtter legens mere komplekse elementer.
I dagplejen understøttes dagplejernes sprogarbejde af kommunens dagplejepædagoger. I børnehaverne og vuggestuerne understøttes det pædagogiske personales sprogarbejde af de lokale sprogvejledere/sprogansvarlige. De pædagogiske konsulenter i Dagtilbud og Undervisningen vejleder det pædagogiske personale.
Barnets kommunikative og sproglige udvikling finder sted i nære relationer med forældre, i fællesskaber med andre børn og i socialt samspil med det pædagogiske personale. Det er i samspil med det pædagogiske personale, som er bevidste om at være sproglige rollemodeller for børnene, at børns sprogudvikling kan optimeres. Nogle børn har brug for hjælp til at kunne indgå i fællesskaber med andre børn, og det er det pædagogiske personales opgave at guide dem.
Børn har forskellige kommunikationsstile, som betyder, at visse børn er mere opsøgende i forhold til at deltage i sprogligt samspil med voksne og børn. Det er en vigtig pædagogisk opgave at skabe et sproglæringsmiljø, som inkluderer alle børn og giver børn mulighed for at lære og udvikle sig så meget, de kan.
Det lille barns kommunikation og sprog hjælpes på vej på baggrund af barnets meddelelser i form af dets
- Blikretning
- Pludren
- Handlinger
- Mimik
- Gestik
- Udpegning
De nære voksne hjælper ved at
- vise interesse for det, der optager barnet fx ved at imitere (efterligne) barnets udspil
- være indlevende og nysgerrige
- have øjenkontakt med barnet
- støtte fælles opmærksomhed
- fortolke barnets meddelelser
- sætte ord på det, som optager barnet
- give barnet klare hints til turtagning
- tale tydeligt, gentage betydningsbærende ord og vise ordet (peger fx på en bold)
- have en varm stemmeføring
- tilpasse deres sprog i forhold til, hvad barnet kan forstå
- bruge kropssproget til at støtte budskabet i samtalen
- tage initiativ til mange daglige samtaler og sociale rutiner med flere turtagninger
Det er afgørende, at forældre hjælper deres barns sproglige udvikling godt på vej. Højtlæsning og samtaler, har vist sig at være effektive måder at stimulere barnets sprog på. Hvordan stimuleringen konkret kan foregå - se læsepointer.
Det pædagogiske personales og forældres brug af understøttende sprogstrategier anbefales i dialoger med børn og under højtlæsning med det mål, at
- børn lærer nye ord
- fremme bredde og dybde i børns ordforråd
- støtte, at børn bevæger sig fra kun at tale om det, der sker her og nu (situationsafhængigt sprogbrug) til det, der kan ske eller har været sket (situationsuafhængigt sprogbrug)
- udvide barnets omverdensforståelse, dvs. få mere viden om velkendte eller nye emner
- øge barnets sproglige initiativer i samtalen
- udvide børns viden om og anvendelse af grammatik
- øge børns muligheder for at danne hypoteser om, hvordan sproget bruges,
- gøre erfaringer med, hvordan ord bruges i forskellige kontekster.
Inspiration til forældre og det pædagogiske personale i forhold til at barnet lærer nye ord og får bredde og dybde i sit ordforråd.
Understøttende sprogstrategier består af 10 tiltag:
- Følg barnets interesse
- Brug åbnende spørgsmål
- Vent på barnets svar
- Fortolk og udvid, hvad barnet siger
- Hjælp barnet med at sætte ord på
- Forklar ord, barnet ikke kender i forvejen
- Relater til noget, barnet kender
- Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen
- Ret ikke barnets fejl direkte
- Leg med sproget, når det er muligt
Med voksnes spørgsmål og kommentar inviteres barnet til at bruge sit sprog under højtlæsningen og i samtalen. For at kvalificere begge er anbefalingen som sagt, at det pædagogiske personale og forældrene bruger de understøttende sprogstrategier.
Vejledninger i brugen af de understøttende sprogstrategier.
Understøttende sprogstrategier er evidensbaseret.
Som private brugere af biblioteket kan forældre få adgang til eReolen, der er en app med blandt andet børnebøger, velegnet til højtlæsning og ofte med tekstnære illustrationer, der kan samtales om. Læs mere om appen, der er gratis.
I dagtilbud er det vigtigt at have en model for, hvad sprogarbejdet skal rundt om.
Bylander og Krogh (2017) understreger, at et godt literacy-miljø i dagtilbud giver plads til at tale, lytte, læse, skrive og vise for alle børn. De præsenterer et tematisk sproghjul. Hjulet består af 8 dele som et længerevarende tematisk sprogarbejdet bør komme rundt om:
- Ordforråd
- Narrative færdigheder
- Grammatiske færdigheder
- Kommunikative færdigheder
- Lydlig opmærksomhed
- Bogstaver og tal
- Ord på skrift
- Skriftsproglige begreber
Børns literacy udvikling gives i disse år stor opmærksomhed. Når læringsmiljøet i dagtilbuddet og hjemmet støtter børns tidlige literacy lægges fundamentet for børnenes uddannelsesmæssige succes. Klara Korsgård forklarer literacy som det at bruge sprog (talesprog) og skriftsprog i en social sammenhæng med et bestemt formål. Når børn laver kruseduller, leger med bøger, bladrer gennem siderne, peger på billeder/logoer, sidder med deres favorit bog og legelæser for en yngre søskende eller via legeskrivning producerer den første ønskeseddel, er det alt sammen vigtige tegn på begyndende literacy-færdigheder.
Nationalt Videnscenter for Læsning arbejder med Literacy ud fra følgende definition:
Literacy er menneskets kompetence til at afkode, forstå og anvende tegn som for eksempel bogstaver, tal, diagrammer, grafer, tegning og billeder. En forudsætning for literacy er talesprog og pragmatisk forståelse - se kommunikation og sprog.
En mere grundig beskrivelse af literacy-begrebet kan ses på Nationalt videncenter for læsning.
Børn møder skrift mange steder i deres omgivelser. Når det pædagogiske personale og forældre skaber opmærksomhed omkring skriftsprogets naturlige optræden i omgivelserne, støttes børns tidlige kendskab til og fortrolighed med skriftsproget.
Talesproget og skriftsproget adskiller sig fra hinanden ved at være henholdsvis auditivt og visuelt, hvilket betyder, at forskellige sanser hos børn stimuleres, når de hører og ser ord.
Når børn lytter til højtlæsning, leger med rim og remser eller tegner historier, får de erfaringer med, hvad skriftsprog kan, dens betydning og hvordan den bruges: skrift kan læses og skrives. Skrift kan fastholde noget, hvorimod talesproget er flygtigt.
Når børn opmuntres til at bruge skrift, er det vigtigt, at de oplever skriftens kommunikative funktion. Det vil sige brug af skrift, der giver mening for barnet. Ofte er børns lyst til at bruge skrift koblet til emner og personer, de kender godt, og som betyder noget særligt for dem. Voksnes understøttelse kan være at gøre skriften sanselig og tilskynde, at den bruges i deres leg.
Børns literacy-udvikling støttes ved at de voksne skaber opmærksomhed på skriftens delelementer. Det vil sige bogstaver og ord. Kendetegn ved bogstaverne er deres navn, lyd og form:
- Bogstavets navn ("a", "b", "c" …)
- Bogstavets lyd ([a], [b], [c] …)
- Bogstavets form (a/A, b/B, c/C)
Børn kan ofte læse ord allerede inden, de kan læse og skrive i traditionel forstand. De læser ord som et billede. For at støtte denne proces er det vigtigt, at voksne lader være med kun at skrive med store bogstaver, fordi det er lettere for et barn at læse ordbillederne egern og løve end EGERN og LØVE.
Børn kan gøre sig erfaringer med skriftsprog ved at
- skrive efter et forlæg, som forældre eller det pædagogiske personale fx har skrevet ud fra barnets diktat
- voksne støtter børns opmærksomhed i at koble bogstavernes navne og form til bogstavernes lyde
- voksne hjælper børn i at høre næste bogstavlyd i et lydret ord, når ordet udtales tydeligt og lyden betones
- voksne guider børn til at høre en bestemt lyd i et ord.
Når skriftsprogstilegnelsen finder sted i dagligdagens interaktion med andre børn og voksne socialiseres/indkultureres barnet ind i skriftsproget (Kjertmann, 2002). I denne proces kan det pædagogiske personale tage afsæt i tre tilgange:
- at gå foran barnet: at introducere og udføre skriftsprogsaktiviteter sammen med barnet
- at gå ved siden af barnet: at følge barnets skriftsproglige initiativer og støtte op om dem
- at gå bagved barnet: at observere barnets skriftsproglige initiativer og enten lade det blive ved det eller følge op på dem på et senere tidspunkt.
Et skriveværksted, som vægter skrift i børnehøjde, vil have tilgængelige bøger, skriveredskaber, papir og iPads med apps, hvor børn kan eksperimentere med skrift og tale. I skriveværkstedet kan børn på eget initiativ lege med bogstaver og producere skrift analogt og digitalt.
Bogen Tidlig skrift i Æblehaven af Kristensen og Wiwe (2013) viser forskellige konkrete ideer til, hvordan vuggestuer og børnehaver kan støtte børns tidlige literacy-færdigheder.
Weitzman og Greenbergs (2016) bog Mere end abc introducerer en sprogpraksis, som målrettet støtter 3-4 åriges tidlige literacy-kompetencer. Bogen beskriver seks byggesten i forhold til tidlig literacy i dagtilbud. Bogen beskriver strategier og teknikker, der kvalificerer børns
1. Mundtlige talesprog ved at
- læse med børn
- gøre læsning til en samtale
- holde samtalen i gang
- engagere alle børn
2. Ordforråd ved at
- få nye ord til at funkle
- støtte børns dybdeforståelse af ord
3. Historieforståelse ved at
- styrke børns kendskab til elementerne i historiers fortællestruktur
- støtte børn i at genfortælle og dramatisere historier
4. Sprog i forhold til tænkning og læring ved at
- støtte børn i at bruge sprog, der rækker ud over her og nu
- modellere brugen af sprog til at analysere, problemløse og forestille sig
- støtte børns forståelse af, hvad der sker på linjerne og mellem og ud over linjerne
5. Skriftsprogsviden ved at
- støtte børns erfaring med at skriftsprog formidler mening, læseretning og at bøger bruges på en bestemt måde
- støtte børns viden om bogstaver, mellemrum og tegnsætning samt ord og sætninger
6. Fonologiske opmærksomhed ved at
- vise børn at det talte sprog kan opdeles i mindre komponenter
- hjælpe børn med at fokusere på hvordan ord lyder
- vise børn, at sætninger består af ord
- støtte børn i at få viden om, at ord består af stavelser
- støtte børn i at høre, at stavelser kan nedbrydes til enkelte talelyde (fonemer).