At kunne forklare og argumentere
Forklaring og argumentation er ikke isoleret set en matematisk aktivitet, men ofte anvender man matematik, når man forklarer eller drager slutninger. Børn anvender forklaringer, logiske slutninger og ræsonnementer for at forstå deres omgivelser. Børn udtrykker sig ved hjælp af ord og vil gerne forklare deres tanker, og hvad de betyder.
Eksempel
I vuggestuen undersøger de, hvem der kan komme under planten, der står ude i gården. Alle børnene kan komme under, men den voksne kan ikke. Hun spørger: “Hvad skal jeg gøre? Jeg kan ikke komme under”. Der går lidt tid, så siger et af børnene “du er for høj, så du må bøje dig”. Barnet viser, hvordan man bøjer sig. Den voksne bøjer sig – og ja, nu kan hun komme under. Alle bliver glade.
Det er ikke nok at arbejde med konkrete materialer indenfor matematikken. Matematikleg og den senere matematiklæring er en proces, hvor målet er at kunne sætte ord på matematik, knytte matematikken til hverdagssituationer samt generalisere matematikken gennem skriftlige symboler. På denne måde skabes konkrete og mentale billeder på matematikken, som i sidste ende bliver til matematisk tænkning.
I forbindelse med tilegnelse af en matematisk opmærksomhed er både det indre og det ydre sprog vigtige elementer i sammenhængen mellem erfaringer, repræsentationer og begreber. Det er vigtigt, at børnene oplever forskellige tilgange til den samme problematik samtidig med, at de kan overføre en problematik til forskellige tilgange. Udvikling af børnenes forståelse af begreber, billederne omkring disse og den sproglige dimension bliver derfor en meget vigtig faktor for den matematiske opmærksomhed – se nedenstående:
- Sproget er med til at fastholde og arbejde med problemstillinger i arbejdshukommelsen.
- Sproget og kommunikationen synliggør børnenes forståelser.
- Kommunikation er en vigtig kvalifikation for at kunne udtrykke matematiske tanker og ideer.
- Det at tale om tal med de voksne og andre børn, det er kommunikation, og det er læring.
Fra temahæftet omkring matematisk opmærksomhed fra EMU peger Camilla Björklund (svensk forsker i børn og matematik i dagtilbuddet) på, at det for især udsatte børn er afgørende at møde matematisk opmærksomhed i dagtilbuddet. “De fleste børn lærer matematik ved at imitere andre. Men særligt for de børn, der ikke får stimuleret deres nysgerrighed hjemme, får dagtilbuddet en vigtig kompensatorisk rolle. Det betyder ikke, at pædagogerne skal lege skole, men at de skal støtte børn, så de kan være med i lege og spil og kommunikere”.
Matematisk opmærksomhed og matematik starter således med sprog, fortsætter med sprog, udføres med sprog, formidles til andre med sprog og evalueres med sprog. Sprogfunktionen er en nødvendig faktor for at kunne forstå antalsbegreber over 4 - ved lavere antal opfatter barnet det spontant. Børn laver hele landskaber, når de hører matematikfortællinger, men problemet er, at billederne af og til er forkerte. Når de først er det, bliver det svært at komme videre i rækkefølgen, fordi det ene bygger videre på det næste. Rækkefølgen på ordene i en sætning styrer ofte forståelsen, og det gør rækkefølgen også i matematik.
Man kan sige, noget er lært, når man kan sætte sine erfaringer sammen, forstå det og kan bruge det i nye situationer. Børn får deres erfaringer fra hverdagssituationer og leg, og derfor er det vigtigt at tale om, tælle og lege med tal i hverdagen.
I dagpleje, vuggestue og institutioner er det vigtigt at være opmærksom på de førfaglige begreber, som tilhører matematikken. Jo flere af disse ord, som er indarbejdet i børnenes begrebsverden, jo lettere er adgangen til matematikken.
Førfaglige begreber, som vurderes betydningsfulde:
Siden | Lille, mindre, mindst |
Ældre, Ældst | Lige (=) |
Yngre, yngst | Tilbage (frem og tilbage, få noget tilbage) |
Dyrest | Tilsammen |
Billigst | Forrest, foran |
Lang, længere, længst | Bagerst, bag på |
Høj, højere, højest | Neden under, nederst |
Kort, kortere, kortest | Ovenpå, øverst |
Lav, lavere, lavest | Midten |
Dyb, dybere, dybest | Ingenting |
Tynd, tyndere, tyndest | Mangler |
Tyk, tykkere, tykkest | Undtagen |
Bred, bredere, bredest | Hjørne, kant |
Smal, smallere, smallest | Modsatte |
Meget, mere, mange, mest | Række, rækkefølge |
Før, efter | Stor, større, størst |
Mere end, Mindre end | Mange, få |
Begreber kan for mange børn være svært, da et begreb ikke er håndgribeligt eller billedligt som for eksempel et hus og en bil. Der dukker ikke automatisk et billede op for barnet, når det hører et begreb.
Begreber er uundværlige i al form for kommunikation. For at kunne beskrive en genstands form og beliggenhed eller talrækkefølgen, er det nødvendigt at kunne forstå og anvende en lang række begreber korrekt.
Klovnerier med begreber henvender sig til arbejdet med både literacy, numeracy, natur, udeliv, science og internationale (tosprogede) børn.
Bogen indeholder ideer til praktiske lege og spil, der kan fungere som den indledende aktivitet til arbejdet med et nyt begreb. Arbejdet med begreber tager herefter udgangspunkt i opgavesiderne og samtaler omkring begrebet. Der er oplæg til 58 begreber, der er sat sammen i følgende begrebspar:
Stor/lille, større end/mindre end, lang/kort, høj/lav, let/tung, hård/blød, hel/halv, lige/buet, tyk/tynd, smal/bred, spids/stump, lige/skrå, opad/nedad, vandret/lodret, højre/venstre, foran/bagved, forrest/bagerst, imellem/i midten, øverst/nederst, over/under, ovenpå/nedenunder, indeni/udenfor, først/sidst, ens/forskellige, lidt/meget, mest/mindst, ung/gammel, varm/kold samt begreberne former og lige mange.
Se matematik som leg
Børn er naturligt optaget af matematik. De vil finde ud af, hvem der er størst, hopper længst, er ældst med mere. De sammenligner, måler og leger på den måde med det, der faktisk er matematiske begreber. I børnehaven er matematik en leg.
Brug matematikken som inspiration
Der er masser af matematik i de aktiviteter, I allerede har i gang. Når børnene bygger ting i klodser, sorterer ting efter form, tæller, klipper noget ud, laver mønstre i perleplader og slår med terninger, arbejder de blandt andet med geometri, talforståelse, symmetri og sandsynlighed. Erkendelsen af, at disse aktiviteter er leg med matematik, kan give inspiration til andre pædagogiske aktiviteter, som kan være decideret bygget op omkring at undersøge matematik – for eksempel hvad noget vejer eller måler, hvordan mønstre hænger sammen og så videre.
Stil trygt spørgsmål
Du skal ikke være matematikprofessor for at arbejde med matematik. Svaret på et matematisk problem er ikke altid så vigtigt. Nogle gange kan problemet være vanskeligt, og det er børnene med på. Så snart du har svaret, er problemet ikke så spændende mere. Følg børnenes undren og stil spørgsmål, så stimuleres deres nysgerrighed og deres evne til selv at finde løsninger og svar.
Gå på skattejagt
Matematik findes alle steder. Gå med børnene på matematikskattejagt, og led efter ting, der viser, at matematik er mere end streger og billeder i en bog. Matematik bliver på den måde varieret og giver gode samtaler. Ser I noget, der ligner en trekant, kan I snakke om, hvordan man kan kende en trekant.
Brug uderummet
Uderummet giver en god mulighed for at arbejde med matematik. Saml ting og tag dem med tilbage til børnehaven og arbejd med sortering og egenskaber. Fyrrekogler er fine, de har blade, som man kan plukke af, så de ændrer form og vægt. Sten har forskellig form – nogle er næsten kugleformede, andre aflange, nogle større og lettere end andre – arbejd med form, størrelse, vægt og længde.
Brug de digitale værktøjer
Brug iPads eller mobiltelefoner til at tage billeder af forskellige former – runde, smalle, kantede. Tag billeder, når I er på tur, og kig efter matematik i billederne, når I kommer tilbage til børnehaven. Brug spil på iPads eller computere, hvor børn kan lege sig til at arbejde med matematiske begreber.
Sæt ord på matematikken
Brug matematiske fagudtryk. Når du taler om geometriske former, udvikler du børnenes begrebsverden og skaber et sprog, som børnene kan gøre til deres eget. Børnene skal kunne forstå, hvad ordene beskriver. De fleste børn vil forstå, hvad det vil sige, at noget er rundt, før de ved, at det hedder en cirkel, og det kan være meget individuelt, hvornår de er klar til at sætte ord på begreberne.