At tælle

Tælling handler om at bruge tal til optælling. Selv meget små børn møder tælling, talord, optælling og talsystemer i rim, sange og spil. Børn viser, hvor gamle de er, ved at vise antal­let af fingre, og de lærer turtagning og deling i sociale sammenhænge. Det kan fx handle om at dele brød og frugt ud til formiddagsmad, hvor der er et stykke brød til hver og et stykke agurk og så måske et ekstra stykke, hvis man er meget sulten. I mange spil indgår der ligele­des tælling på forskellig måde.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på at tælle og at bestemme et antal. Tælleaktiviteter understøtter en forstå­else af talrækken.

At kunne bestemme et lille antal mellem ét og tre elementer ser ud til at være medfødt. Det betyder, at børn kan bestemme antal, længe før de kan tælle. Sammenhængen mellem antalsbestemmelse og tælling sker først, når barnet erkender, at det sidste tal, der bliver sagt, samtidig angiver antallet af elementer, som det fx fremgår af næste sides eksempel. En måde at gøre børnene opmærksom på princippet bag antalsbestemmelse er at lade dem samle forskellige ting og derefter tælle og kontrollere, hvor mange ting der er.

Eksempel

Talforståelse indebærer for eksempel:

  • At børnene forstår ord og begreber som ”flere end”, ”færre end”, ”det halve”, ”det dobelte”, ”dele”, ”ens/lige”, ”ulige” og ”øge”.
  • At de opfatter talordene som antal, ikke blot som en remse.
  • At de kan inddele ting eller sig selv i par.
  • At de har fornemmelse for størrelsen af tal og opfatter antal.
  • At de kan bruge talordene som ordenstal.
  • At de forstår, at tal er symboler, som har en betydning.

Der er morgensamling i børnehaven. Pædagogen spørger: “Hvor mange er vi i dag?” Et af de yngre børn rejser sig og tæller de andre. Tællingen foregår ved, at han rører hvert enkelt barn på hovedet, samtidig med at han siger et talord: “1, 2, 3, ... 19, 20, 21.” Pædagogen spørger videre “Hvor mange plejer vi at være?” Et af børnene siger “24”. Pædagogen spørger: “Hvor mange mangler vi?” Et af de ældre børn tager sin ene hånd frem. Viser sin tommelfinger og siger “21”, derefter tager hun i pegefingeren og siger “22”, så langemand og siger “23” og til sidst ringfingeren og siger “24”. Hun ser på sine fingre, tæller igen, “1, 2, 3”, og siger “vi mangler tre”.